Vindmøller gør Ærø selvforsynende med elektricitet

Ærø har opnået selvforsyning med vedvarende energi inden for én del af energiforsyningen: Seks store vindmøller producerer mere elektricitet, end øen forbruger

Der er stor forskel på, hvor langt lokalområder i Danmark er fremme med omstillingen til grøn energi. Mens vindmøller på landsplan bidrager med 30 procent af elforbruget, udmærker Ærø sig ved, at vindmøller dækker øens elforbrug og mere til. Her er tallet 121 procent. Ærøs seks store vindmøller producerer dermed 21 procent mere elektricitet, end øen forbruger.
Opsætningen af vindmøllerne, som erstattede nogle mindre og udtjente møller, skete, som det er tilfældet de fleste steder, under protester fra naboer og vindmøllemodstandere. Men vindmøllerne har også lokal medvind blandt mange af de 6.600 ærøboer. Møllerne blev sat op på lokalt initiativ og er ejet af ærøboer, som har købt andele i møllerne og får afkast på deres investering fra salget af vindmøllestrøm.
– Vi er ovenud godt tilfredse med de nye vindmøller. Produktionen er gået, som vi havde forventet, og de har kørt uden nogen problemer, siger Jesper Balslev, formand for Ærø Vind.
Han forklarer, at vindforholdene ved Ærø gør, at stedet er optimalt for vindmøller.
– Placeringen er kanongod. Ærø ligger fantastisk rent vindmæssigt. Vindmøller producerer ligeså meget her som på den jyske vestkyst, fortæller Jesper Balslev.
Indsatsen for vedvarende energi på Ærø er lokalt forankret. Ærø Kommune har et udvalg for bæredygtig energi, som arbejder med den grønne omstilling på øen. Ærø har som mål at blive selvforsynende med alle former for energi baseret på vedvarende energikilder. Varmeforsyningen i øens tre fjernvarmeværker er baseret dels på solvarme med solfangeranlæg på størrelse med flere fodboldbaner, dels med halmballer leveret af de lokale landmænd og anden biomasse.

Foto: Gregers Larsen

Fakta:
Ærø har seks vindmøller, som står ved Ærøs sydvestvendte kyst ved Risemark og Vejsnæs og erstatter ældre og udtjente vindmøller. De første 3 nye møller blev sat i drift i december 2002. De nyeste 3 møller blev sat i drift i november 2011. Nu da møllerne har kørt i et helt kalenderår, er det dokumenteret, at de opfylder forventningen om at gøre Ærø selvforsynende med elektricitet.
Vindtallene viser, at vinden populært sagt blæste mindre i 2012 end et normalt vindår. Vindens energi var lokalt 96,2% og på landsplan 95% af et normalt vindår. Det vil sige, at vindmøllerne vil producere endnu mere end beskrevet i artiklen i et normalt vindår.
Møllerne er Vestas-modeller på 2 MW (Mega Watt). Møllerne er hver 60 meter høje til navet. Vingerne er 40 meter lange.

Ærø er selvforsynende med elektricitet

Med udbygningen af vindkraften på Ærø til i alt 6 store vindmøller var det forudset, at Ærø ville blive godt og vel selvforsynende med vindmøllestrøm. Nu da alle møllerne har kørt i mere end et år, viser det sig at holde stik. Selvforsyningsgraden med elektricitet var i 2012 121 procent. Det vil sige, at øens store vindmøller i 2012 producerede 21% mere elektricitet, end øen forbrugte.
Vindmøllerne producerede 43,7 GWh i 2012. Selv om de seks vindmøller står ved samme kyststrækning, og de alle er 2 MW Vestas-møller, producerer de tre nyeste møller (Vejsnæs-møllerne) 8 procent mere end de tre ved Risemark.
Ærøs elforbrug var 36.1 GWh svarende til 5.500 kWh per ærøbo, mens møllerne producerede svarende til 6.500 kWh per indbygger.
Til sammenligning dækkede vindmøller på landsplan (5011 i alt) 30 procent af elforbruget i 2012. For hele landet var elforbruget sidste år 6.100 kWh per indbygger, mens vindmøllerne producerede svarende til 1.800 kWh per indbygger.

Nye vindmøller producerer optimalt på Ærø

De tre vindmøller ved Vejsnæs på Ærø har nu kørt i godt et år og har til fulde indfriet forventningerne.

– Vi er ovenud godt tilfredse med de nye vindmøller. Produktionen er gået, som vi havde forventet, og de har kørt uden nogen problemer, siger formand Jesper Balslev, Ærø Vind 4.

22.638.227 kWh er det blevet til de første 12 måneder. Det er knap 15 procent mere end garantiproduktionen i et normalt vindår.

– Produktionen ligger over det, som producenten har lovet. Men det havde vi også forventet, at de ville ud fra erfaringen med Risemark-møllerne, siger Jesper Balslev.

Han forklarer, at vindforholdene ved Ærø gør, at stedet er optimalt for vindmøller.

– Placeringen er kanongod. Ærø ligger fantastisk rent vindmæssigt. Vindmøller producerer ligeså meget her som på den jyske vestkyst, fortæller Jesper Balslev.

Produktionen på de tre Vejsnæsmøller er lidt højere end de tre Risemark-møller. Alle 6 møller er 2 MW Vestas-møller.

– De tre nye møller skulle være en forbedret version af Risemøllerne. Den lidt højere produktion kan også godt have noget med placeringen at gøre, bemærker Jesper Balslev.

Kommunen energirenoverer og udnytter solens energi

Ærø Kommune går foran med et godt eksempel i indsatsen for 100 % vedvarende energi ved at gøre de kommunalt ejede bygninger mere energieffektive og udnytte solens energi.

Indsatsen har politisk opbakning og er skrevet ind i kommuneplanen.

– Kommunen vil gerne gøre en indsats for at nedbringe energiforbruget og gøre tiltagene synlige, siger kommunens ingeniør og vedvarende energi-koordinator, Jess Heinemann.

I børnehaverne og på bibliotekerne er der indført automatisk varmestyring med sænkning af temperaturen om natten og i weekenden.

– Det har givet en god, reel besparelse, bemærker Jess Heinemann.

I motionscenteret er der også indført automatisk varmestyring. Her er det indstillet, så når vinduerne bliver åbnet, som de ofte gør, når folk motionerer og sveder, slukker systemet automatisk for varmen.

I Arrebohallen er der automatisk lysstyring, så lyset slukker på gangene og toiletterne, når der ikke er nogen. Bruserne tænder og slukker også automatisk. På taget af Arrebohallen bliver der i de kommende måneder sat et 60 kWp solcelleanlæg op.

Rådhuset har fået energirenoveret nogle af facadepartierne og udskiftet ventilationssystemet. Vinduerne bliver udskiftet med de mest energieffektive, som er 3-lags vinduer med plusenergibalance, hvor energitabet er så lille, at solindfaldet opvejer det.

Ud over et bedre indeklima har det nye ventilationssystem givet en energibesparelse, fordi det genindvender den brugte varme.

Havnetoiletterne bliver renoveret, så de har det mindst mulige energiforbrug.

– Der bruger vi automatik til lys, vand og ventilation, så der kun er lys, når der er brug for det, forklarer Jess Heinemann.

På toiletbygningen på Sejlmagervej (ved sejlklubben) er der opsat et 12 kWp solcelleanlæg (p’et står for peak, hvilket betyder, at anlægget kan producere 12 kW, når det producerer maksimalt).

Solceller på taget af toiletbygningen på Sejlmagervej ved Marstal Havn

Toiletbygningen, der blev opført ved Bro 10, hvor der ikke er fjernvarme, har solfangere på taget, som leverer det meste af det varme vand.

Centralkøkkenet på Marstal Ældrecenter er renoveret med henblik på lavt energiforbrug og energibesparelser.

Campingpladsen i Marstal har et solvarmeanlæg, som bliver opgraderet, og er ved at få installeret et træpillefyr.

Marstal Navigationsskole (bygningen er kommunalt ejet) er ved at få skiftet vinduer til energiplusvinduer og få lavet en femårig plan for energirenovering.

Marstal Skole har fik udskiftet vinduer til lavenergivinduer for 3-4 år siden. Rise Skole har også fået udskiftet vinduerne til nye med mindre varmetab.

Da Materielgården i Tranderup blev bygget om, blev varmesystemet ændret fra elvarme til luft til luft-varmepumpe, som bliver forsynet med elektricitet fra et 5,5 kWp solcelleanlæg på taget. Der er lagt ekstra tyk isolering.

– Så der har vi virkelig sparet meget på energien, siger Jess Heinemann.

Et solcelleanlæg på taget af Materielgården i Tranderup forsyner en varmepumpe med elektricitet

Så godt som alle kommunens bygninger er energimærket. Jess Heinemann bruger energimærkerne og indberetninger hver 14. dag af forbruget af varme, vand og el i kommunens bygninger til at finde ud, hvor der skal gøres noget for at spare på energien.

Ejendommen Øster Bregninge 70, som kommunen købte og har indrettet som tilflytterhus, blev gennemgribende energirenoveret i 2011.

– Den blev ombygget fra en ruin til tæt på et 0-energihus, fortæller Jess Heinemann.

Vinduerne er lavet, så de ser ud som de gamle, men med superlavenergi-ruder. Der er ekstra isolering og al indbygget belysning (i loftet og køkkenet) er LED-belysning, som har et lavt elforbrug. Opvarmningen sker med et jordvarmeanlæg. Elektriciteten bliver leveret af et 6 kWp solcelle-anlæg på taget.

Selv om den første beboer i huset, en mor med sin et-årige søn, ikke har gjort noget for at spare på strømmen, har hun brugt mindre strøm end solcelleanlægget har produceret.

Solcelleanlægget på taget har det første år produceret mere el, end husstanden har brugt

Ærø Landsbyskole (tidligere Søby Skole) fik udskiftet oliefyret med 2 luft til væske-varmepumper for omkring to år siden.

Ærø Kommune har kun én bygning tilbage med oliefyr: Inspektørboligen til skolen i Søby. Og det er kun fordi, det ikke kan betale sig at udskifte det, fordi bygningens fremtid er uvis.

– Hvis vi kan fortsætte med den takt og samme indsats, vil vi kunne spare 3-4 procent i forbruget per år, fortæller Jess Heinemann.

Ærø vil være selvforsynende med vedvarende energi

Selv om Ærø i forvejen er langt fremme med vindenergi og solvarme, ønsker kommunalpolitikerne, at øen skal satse endnu mere på vedvarende energi.

– Der er bred opbakning i kommunalbestyrelsen til at fremme indsatsen for vedvarende energi, siger borgmester Karsten Landro (K).

Målet er, at Ærø skal blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi. Til det formål er der nedsat et nyt udvalg, som skal komme med en plan for nye vedvarende energi-initiativer, og en ny medarbejder er ansat til at formidle og understøtte indsatsen.

Udvalget består af borgmester Karsten Landro (formand), direktør Søren Støvring-Hallsson, Ærø Elforsyning (næstformand), driftsleder Leo Holm, Marstal Fjernvarme, energivejleder Rune Schmidt, Ærø Energi- og Miljøkontor og Lars Albertsen, Stokkeby Smedeforretning.

Kommunens ingeniør, Jess Heinemann, fortsætter i sin rolle som koordinator for vedvarende energi. Den nye medarbejder er Thomas Bay Estrup, som kommer fra en stilling som journalist ved Fyns Amts Avis Ærø-redaktion. Han er ansat per 1. november som kommunikationsmedarbejder for det nye udvalg ved Ærø Kommune og har arbejdsplads i teknisk afdeling på rådhuset i Ærøskøbing.  Stillingen er to-årig og finansieret af puljemidler, som er søgt og bevilget til de nye aktiviteter med vedvarende energi.

– Jeg vil gerne bidrage til en bæredygtig udvikling på Ærø og flere arbejdspladser ved at være med til at sætte gang i nye projekter med vedvarende energi. Jeg vil formidle historien om Ærø som vedvarende energi-ø og inddrage lokalbefolkningen i planerne om vedvarende energi gennem information, debat og aktiviteter, siger han.

Kommunikationsmedarbejderen tager gerne imod idéer, forslag og kommentarer til vedvarende energi, projekter og aktiviteter på Ærø. Han kan kontaktes på telefon 63525059 og email tes@aeroekommune.dk